11 sejre i 12 kampe: Bulldogs rækker ud efter førstepladsen

For 11. gang i de seneste 12 kampe løb Odense Bulldogs med sejren, da de fredag aften havde besøg af Rungsted Seier Capital.

Efter en fuldstændig pletfri december måned, der bød på 10 sejre i 10 kampe, kom Odense Bulldogs ned på isen igen, da de i den første kamp i 2017 efter en dramatisk straffeslagsafgørelse blev slået med 2-1 af Rødovre, der ligger næstsidst i Metal Ligaen.

Bulldogs svarede dog igen på bedste vis ved at tage til Aalborg og slå rækkens førerhold med suveræne 4-1.

Fredag aften skulle der så følges op på den flotte præstation mod Aalborg Pirates, da Rungsted Seier Capital gæstede Odense Isstadion.

Foran 1.254 tilskuere leverede det stærke Odensehold den påkrævede præstation, da de efter to jævne perioder satte trumf på i tredje og sidste periode og skøjtede en flot 5-1 sejr i hus.

Blandt andet takket være endnu to mål fra rækkens topscorer, Odenses canadiske stjerne Dale Mitchell.

Kampen i tal

 

Oversigt

    Oversigt