Kan føre til sigtelser: 110 Fodboldfans skabte uro ved fængsel

To busser fyldt med FCK-fans tog lørdag aften en afstikker til det åbne fængsel Søbysøgaard, da de var på hjem fra fodbold i Horsen. Det kan nu koste flere af de 110 fans en sigtelse.

Lørdag klokken 21.47 fik Fyns Politi en melding om, at der var uro og uorden ved Søbysøgaard Fængsel, som ligger ved Nørre Søby i Faaborg-Midtfyn Kommune. 

Det var dog ikke inde i fængslet, der var uro men ude foran. 

- Vi har nogen folk i nærheden, så vi kommer hurtigt derned, og der kan betjentene så konstatere, at det er to busser fyldt med FCK-fans, der er ude foran fængslet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede.

Besøgte kammerat

De to busser var på vej hjem fra FCK's udekamp, hvor de danske mestre havde mødt AC Horsens og vundet 2-0. 

Måske i en glædesrus havde de mange fans besluttet sig, at turen hjem skulle gå forbi Søbysøgaard.

- De har besluttet sig for, at de ville forbi for at besøge en anden FCK-fan, som afsoner i Søbysøgaard Fængsel, siger Lars Thede.

Kan føre til sigtelser

Vagtchefen fortæller, at politiet registrerede 110 personer på stedet.

- Vi kan se på fængsets videoovervågning, at en del af de her personer har bevæget sig ind på et område, hvor det tydeligt er skiltet, man ikke må være, siger han. 

Fansnes besøg kan nu føre til sigtelser for flere af dem. 

- Det kan for eksempel forstyrrelse af den offentlige orden og forsøg på kontakt med indsat, men det er noget, anklagerne skal tage stilling til. 

Det er ifølge straffelovens paragraf 124 stykke 3 strafbart at kontakte indsatte ulovligt, og det kan straffes med bøde og fængsel op til tre måneder. 

Oversigt

    Oversigt