I det fynske folks tjeneste

110 km/t på den vestfynske motorvej

Startskuddet til udbygningen af den Vestfynske motorvej fra fire til seks spor starter søndag. Derfor sættes hastigheden ned til 110 km/t.

Hastighedsnedsættelsen sker på en 14 kilometers strækning mellem Ejby og Middelfart, hvor man normalt må køre 130 km/t.

Den generelle sænkning af hastigheden sker for at øge sikkerheden for både trafikanter og vejarbejdere.

- Omend vi sammen med entreprenøren gør, hvad vi kan, så kan vi ikke helt undgå at genere både motorvejstrafikken og den lokale trafik, når vi skal udbygge ti kilometer stærkt trafikeret motorvej. Men vi håber, at trafikanterne vil se frem mod den dag, hvor de nye spor giver trafikken meget bedre fremkommelighed," siger Mike Boesen og tilføjer:

- Målet er, at trafikanterne med de nye spor kommer nemmere, hurtigere og mere sikkert frem.

Fakta om broarbejdet

De lokale veje vil blive en del berørt af bro- og tunnelarbejderne. Det vil således være nødvendigt at lukke vejene i perioder. Vejdirektoratet har sammen med Middelfart Kommune fastlagt en plan for disse lukninger, så der bliver mindst mulige gener for lokaltrafikken.

Lokalvejene forventes lukket, der hvor de passerer motorvejen, efter følgende tidsplan:

Højagervej: 26. marts 2012 til juni 2012
Bogensevej: 10. april 2012 til juni 2012
Aulbyvej: 21. maj 2012 til juni 2012
Staurbyvej: juli 2012 til oktober 2012
Timsgyden: juli 2012 til oktober 2012

Ved du noget? Så send os et tip