112 fynske virksomheder blev ikke kontrolleret sidste år

Fødevarestyrelsen har ikke kontrolleret hygiejne og fødevarekvalitet på 112 fynske virksomheder sidste år. Det fremgår af forbrugerminister Lars Barfoeds svar til den radikale Elisabeth Geday.

Listen over virksomhederne tæller blandt andet cafeterier i sportshaller, forsamlingshuse, osteforretninger og kiosker.

De 112 virksomheder skulle have haft kontrolbesøg i 2005, men det har ikke været afholdt.

Derudover har 15 fynske virksomheder hverken fået besøg af Fødevarekontrollen i 2004 eller 2005.

Disse virksomheder har senest fået kontrolbesøg i 2002 eller 2003.

Forbrugerminister Lars Barfoed oplyser, at Fødevarestyrelsens direktør har indskærpet overfor cheferne i fødevare-regionerne, at de manglende tilsyn skal gennemføres senest 15. maj 2006.

Oversigt

    Oversigt