I det fynske folks tjeneste

112.000 Facebook-brugere solgt

Stifteren af Facebook-siden Boykot Jensens Bøfhus har solgt den for 4000 kroner til en anden mand.

Den 17-årige gymnasieelev Magnus Jensen oprettede Boykot Jensens Bøfhus, da Højesteret gav restaurantkædens ejer, Palle Skov Jensen, retten til navnet Jensens.

Det betyder, at Jacob Jensen fra Sæby ikke må bruge navnet Jensens Fiskerestaurant.

Siden fik ret hurtigt 112.000 medlemmer.

I sidste uge solgte stifteren siden til en mand, der tilbød ham 4000 kroner for at få administratorrettighederne, skriver TV 2 Nyhederne.

Manden ville bruge siden til annoncer og reklamer.

Magnus Jensen har dog aldrig modtaget pengene, og køberen har i mellemtiden slettet sin Facebook-profil.

Til gengæld har køberen oprettet en Paypal-profil med opfordring til at sende penge - angiveligt med det formål at hjælpe ejeren af Jensens Fiskerestaurant med at betale en bøde på 200.000 kroner, som Højesteret har idømt ham.

Ved du noget? Så send os et tip