1.189 protester mod ny vej

Beboere fra Odense SØ afleverede tirsdag 1.189 underskrifter til Fyns Amt.

Beboere er imod ny motorvejstilkørsel

Beboerne i Odense SØ har indset, at de vil kæmpe forgæves mod en Ring III øst om Odense. Til gengæld vil de ikke opgive at få stoppet den planlagte forlængelse af Niels Bohrs Alle, som efter planerne skal være ny motorvejstilslutning for bilister fra øst.
I dag afleverede beboerne 1.189 underskrifter i protest mod Niels Bohrs Alles forlængelse.
"Niels Bohrs Alle vil skære sig ind gennem flere boligområder. Den bliver indfaldsvej for al trafik, der kommer fra øst og skal ind til Odense. Niels Bohrs Allé vil fremover kunne sammenlignes med Middelfartvej," siger en af indsamlerne, Jens Andresen. I alt blev 1300 husstande kontaktet.
Planerne om at forlænge Niels Bohrs Alle skal behandles af Odense Kommunes miljø- og teknik-udvalg sidst i januar.

Oversigt

    Oversigt