I det fynske folks tjeneste

12 tiltalt for overfald på Bøgetorvet

Retten i Odense forlængede tirsdag varetægtsfængslingen for seks mænd i en sag om knivoverfald i Vollsmose i juli. Politet er nu også klar med anklageskriftet.

En 38-årigemand fra lokalområdet blev den 26. juli både slået og snittet med en kniv på Bøgetorvet i Vollsmose.

De seks mænd fik tirsdag forlænget deres varetægtsfængsling med yderligere fire uger.

I alt er der 12, der bliver tiltalt i sagen, bekræfter anklager Kirsten Flummer til TV 2/FYN.

- Om de øvrige seks er krævet fængslede eller er på fri fod, kan jeg ikke sige noget om, da sagen er kørt for lukkede døre, siger Kirsten Flummer.

En af grundene til, at sagen er for lukkede døre, er at der stadigt er to efterlyste i sagen, som politiet derfor ikke har fået afhørt.

Anklageskriftet vil nu blive præsenteret for de 12 tiltalte. Retssagen er endnu ikke berammet.

Ved du noget? Så send os et tip