125.000 kroner i erstatning

En langelænder har fået en stor erstatning for en uberettiget afskedigelse.

En afskedigelse kan godt være uberettiget, selv om den sker som led i en sparerunde. Det beviser en sag fra virksomheden Nassau-Door i Ringe, som fyrede en 58-årig medarbejder, der havde arbejdet for virksomheden i 19 år, skriver Nyhedsbrevet 3F. 

Sidste år lukkede Nassau-Door sin afdeling i Rudkøbing på Langeland, hvor den fyrede arbejdede. Han blev bedt om, at flytte med til Ringe, men et års tid efter blev han alligevel fyret sammen med fire andre. Arbejdsgiveren har siden erkendt, at fyringen var uberettiget. Og den 58-årige fik i alt 125.000 kroner - en godtgørelse plus to måneders løn.

Oversigt

    Oversigt