13-årige piger tog speed på lejrskole

To 13-årige piger fra Nyborg måtte for nylig sendes hjem fra en lejrskole, da de blev afsløret i at have taget speed. Torsdag aften var alle forældre til 8.klasses-eleverne på Birkhovedskolen indkaldt til møde efter episoden.

Smidt hjem fra Bornholm

Fyens Stiftstidende oplyser, at det allerede var på lejrskolens første dag, at de to 13-årige piger tog amfetamin. Klassekammerater fortalte det til lærerne dagen efter, som straks tog affære og smed pigerne hjem fra Bornholm.

Viceskoleinspektør Søren Møller siger til TV 2/FYN, at det var pigerne selv, der havde medbragt amfeteminen hjemmefra.

- Efter at de blev sendt hjem, har vi på skolen arbejdet en del med stofmisbrug. Og det er mit indtryk, at det ikke generelt er noget der florerer blandt vores elever, siger Søren Møller.

Oversigt

    Oversigt