I det fynske folks tjeneste

13 års fængsel for drab på Billiarden

Den tiltalte 36-årige Joe Andersen blev tirsdag eftermiddag kendt skyldig i drabet på Christian Horneman, det skriver fyens.dk.

Den tiltalte 36-årige Joe Andersen blev tirsdag eftermiddag kendt skyldig i drabet på Christian Horneman.

Han erkendte, at han havde affyret tre skud, og et enigt nævningeting og de tre juridiske dommere kvitterede med 13 års fængsel.

Han forklarede i retten, at det første skud ramte Christian Hornemann i benet, ved et uheld, da de to kæmpede om pistolen. De sidste to skud skulle være gået af, da den dømte forsøgte at aflade våbnet.

Her blev Christian Hornemann ramt i højre bryst og bughule af to dødelige skud. Men den forklaring afviste domstolen.

- Forklaringen forekommer usandsynlig og konstrueret, og den strider imod vidnernes forklaring i retten, sagde retsformanden, ifølge avisen, ved domsafsigelsen.

Den dømte er kørt direkte til afsoning.