13 hunde aflivet af politiet

Betjente fra Fyns Politi aflivede mandag 13 hunde på en adresse i Ørsted på Vestfyn. Det foregik ifølge Fyens Stiftstidende under stor dramatik, fordi dyrenes ejer barrikaderede sig inde i huset med hundene.

Politiet havde i sidste uge givet hundenes ejer, Eva Johannesen, besked om, at hundene skulle aflives på grund af vanrøgt. Men da det ikke er sket, tog politiet mandag sagen i egen hånd. Kvinden på bopælen forsøgte dog at redde hundene ved true politiet med en lille skrællekniv, men hun blev ifølge Fyens Stiftstidende overmandet og lagt i håndjern. 

- Politibetjenten stod og grinede, mens de aflivede mine hunde, fortalte en stærkt bevæget Eva Johannesen tidligere på dagen til avisen.

Eva Johannesen har tidligere fået tvangsfjernet vanrøgtede dyr.

Oversigt

    Oversigt