I det fynske folks tjeneste

13 lande sender direkte fra HCA-fest i Parken

500 journalister fra hele verden dækker \"eventyrweekenden\", når H.C. Andersens 200 års dag bliver fejret i Odense og København.

-

500 journalister fra hele verden dækker \"eventyrweekenden\", når H.C. Andersens 200 års dag bliver fejret i Odense og København.

Mindst 13 lande sender direkte, når H. C. Andersens 200 års dag fejres med det store \"Once Upon A Time\"-show i Parken i København den 2. april. Showet, der transmitteres af Danmarks Radio, vil kunne følges samtidig af seere i Australien, Portugal, Israel, Tjekkiet, Slovakiet, Sverige, Island, Finland, Litauen, Armenien, Serbien-Montenegro og Bosnien-Hercegovina, og flere lande kan komme til, inden showet finder sted.

Der er er stadig forhandlinger i gang med Kina, Indien, Tyskland og Storbritannien, oplyser DR. Det er H. C. Andersen 2005 Fonden og det engelske produktionsselskab Initial, der har rettighederne til showet, og de regner med, at det største salg vil finde sted efter showet.

- Hvor mange lande, der får showet at se, ved vi først endeligt til november, siger chefen for DR Event, Ulrik Skotte.

Dækningen af H. C. Andersen-festlighederne er allerede sikret massiv omtale i de udenlandske medier, da henved 500 journalister fra hele verden er tilmeldt \"eventyrweekenden\" den 1.-3. april, hvor digteren fejres i bl.a. Odense og København.
/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.