1.300 løbere klar til Nytårsløbet i Odense

1.300 løbere er samlet på årets sidste dag, for at tage forskud på Nytårsaften, med deltagelse enten på 5 km eller 10 km distancen.

Nytårsløbet er blevet en fast tradition at starte nytårsaftensdag på, for rigtig mange af deltagerne, der år efter år stiller til start, og fra arrangørside kan den store efterspørgsel efter startnumre mærkes at stige fra år til år.

Det bliver "Sportens minister" i Odense, rådmand Jane Jegind, der skyder årets sidste motionsløb i gang mandag 31. december kl. 11 fra Hunderupskolen på Solfaldsvej i Odense.

Nytårsløbet i Odense, er det største nytårsløb i Danmark, hvilket bl.a. kan ses på deltagerlisten, idet stort set alle postnumre i landet er repræsenteret.

Det er ikke muligt at melde sig til på løbsdagen, da alle startnumre har været udsolgt i over 2 måneder, men der er rigtig god plads til mange tilskuere, som kan være med til at festliggøre arrangementet.

Oversigt

    Oversigt