I det fynske folks tjeneste

14-årig anmeldt for vold i skolegård

En 14-årig dreng fra Svenborg er anmeldt for vold i et frikvarter.

Den 14-årige dreng fra 7. klasse på Vestre Skole i Svendborg er anmeldt for at have nikket en dreng en skalle, skriver Fyns Amts Avis.

Trods drengen er under den kriminelle lavalder efterforsker politiet sagen på normal vis.

- Vi efterforsker sagen som enhver anden voldssag, men han kan selvfølgelig ikke komme i retten, siger vicepolitiinspektør Lars Bræmhøj fra Fyns Politi i Svendborg.

Når politiet er færdig med efterforskningen er det skolen og de sociale myndigheder, der skal afgøre, hvad der skal ske med den 14-årige dreng.