14-årig pige overfaldet

En bare 14-årig pige blev tirsdag overfaldet af tre unge mænd i Faaborg.

Tre knytnæveslag i ansigtet

I en baggård i Grønnegade i Faaborg var en pige gået ud for at ryge, da tre unge mænd passede hende op og begyndte at provokere hende.

- De kaldte hende for en luder, fortæller vagthavende ved Fyns Politi i Assens.

Da pigen spurgte: "Hvad kaldte du mig?" blev hun slået tre gange i ansigtet af den ene fyr. Pigen flækkede læben ved overfaldet, men slap ifølge politiet uden tandskader.

De tre unge forsvandt derefter fra stedet, og politiet forsøger nu at finde ud af, hvem de tre mænd er.

De tre beskrives som 15-16 år og indvandrertyper. Fyren, der overfaldt pigen, er ca 180 cm. høj, iført hvid hættetrøje med blåt logo, sorte bukser og sorte kondisko.

Fyns Politi kan kontaktes på tlf. 6471 1448.

Oversigt

    Oversigt