14-årig stjal mors bil

En 14-årig dreng fra Nyborg stjal natten til tirsdag sin mors bil sammen med en jævnaldrende kammerat.

De to drenge kørte rundt natten til tirsdag rundt i den stjålne Polo. Men da de nåede til Brobyværk og Hillerslev gik det galt. I et skarpt højresving fortsatte drengene lige ud og kørte ind i et træ.

Kammeraten fik et par skrammer i hovedet, mens den 14-årige slap uden skrammer, oplyser vagthavende ved Fyns Politi i Assens.

På grund af drengenes alder bliver sagen overdraget til de sociale myndigheder.

Oversigt

    Oversigt