I det fynske folks tjeneste

14-årig vindsurfer fra Nyborg på ungdomslandsholdet

Mange timers hård træning på vandet, giver nu belønning til Frederik Poser fra Østfyns Brætsejler Klub. Den 14-årige vindsurfer er som den absolut yngste netop udtaget til ungdomslandsholdet.

14-årig vindsurfer fra Nyborg som den yngste udtaget til ungdomslandsholdet.

Frederik Poser er udtaget til at sejle på OL-brættet RS:X - et tungere og længere bræt, end han sædvanligvis benytter.

Den unge vindsurfer har imidlertid vist, at han sagtens kan stå mål med de ældre og mere rutinerede sejlere. Han erobrede en ottende plads ved VM i august i år.

Første gang det nye ungdomslandshold skal mødes, bliver sandsynligvis på en træningslejr i Spanien først i det nye år.