I det fynske folks tjeneste

14-årige pige forsvundet på tredje døgn

Svendborg Politi efterlyser fortsat den 14-årige Maria Jensen fra Lohals. Hun forlod søndag eftermiddag sin familie efter et skænderi. Svendborg Politi tror ikke at pigen har været udsat for en forbrydelse, men politiet ser alligevel med stor alvor på sagen.

-

Svendborg Politi efterlyser fortsat den 14-årige Maria Jensen fra Lohals. Hun forlod søndag eftermiddag sin familie efter et skænderi. Svendborg Politi formoder at pigen skjuler sig hos bekendte.


Maria Jensen gik i vrede fra sin bopæl i Lohals søndag kl. 17. Siden da er der ingen spor af pigen.


Svendborg Politi tror dog ikke, at pigen har været udsat for en forbrydelse. Men da pigen nu holder sig skjult på tredje døgn udsender politiet en efterlysning med foto af pigen.


\"Vi ser med stor alvor på sagen. Det er strafbart at holde mindreårige skjult for deres forældre, og det kan give op til fire års fængsel\", siger vagthavende hos Svendborg Politi.


Signalement
Maria Jensen er 155 centimeter høj, slank og har langt lyst hår. Da hun gik hjemmefra havde hun en halvlang lilla sommerjakke, skrigende lyserøde bukser og kondisko på.


Oplysninger om den forsvundne Maria Jensen til Svendborg Politi på telefon 62 21 14 48.

Ved du noget? Så send os et tip