14 sygehusansatte slap med skrækken

14 ansatte på Sygehus Fyn i Svendborg var indlagt et par timer torsdag eftermiddag. Alle havde været i kontakt med et desinfketionsmiddel indeholdende formaldehyd.

- Vi tager ingen chancer. De kunne have fået skader i øjne, mund og lunger, siger Ole Olsson, sikkerhedsleder, Sygehus Fyn, Svendborg.

Den lille sjat af det giftige væske blev spildt i forbindelse med en helt rutinemæssig opgave. En dunk i en af de maskiner, som descinficerer udstyr, skulle skiftes og i den forbindelse er uheldet sket.

- Sådan noget må bare ikke ske, så nu gennemgår vi endnu engang vores sikkerhedsprocedurer på alle afdelinger, siger Ole Olsson.

De 14 ansatte som havde været i forbindelse med stoffet er alle sunde og raske. De blev udskrevet efter to af sygehusets lungemedicinere i et par timer havde undersøgt dem grundigt.

Oversigt

    Oversigt