14.000 tomme boliger på Fyn

På Ærø og Langeland står hvert fjerde hus tomt. Dansk Byggeri kræver handling. På landsplan står 142.000 boliger tomme.

Der er stadig masser af forladte huse i landets yderdistrikter.

Dansk Byggeri har sammen med Danmarks Statistik regnet på antallet af tomme boliger uden en fast beboer.

Udregningen viser, at der er 142.000 boliger, der mangler en kærlig hånd eller en kraftig bulldozer.

Især 26 kommuner i udkantsdanmark er ramt at tomme og forladte huse, og blandt dem er Ærø og Langeland, hvor i gennemsnit hvert fjerde hus står tomt.

Til sammenligning gælder det kun 5,9 procent af husene på Fyn, og 5,2 procent på landsplan.

Selv om regeringen har ændret reglerne, så kommunerne kun skal bidrage økonomisk med 30 procent, når de vil rive tomme huse ned, er der plads til forbedring, mener Dansk Byggeri.

Landsbyfornyelsespuljen, der frem til 2020 årligt uddeler 55,7 millioner kroner er nemlig pålagt strikse regler, mener Dansk Byggeri.

Dels kan der kun søges om tilskud til nedrivning af stuehuse - resten af nedrivningen hænger kommunerne selv på - dels skal pengene være brugt inden for en stram tidsfrist.

Og her kan kommunerne let komme i klemme, fordi de bl.a. skal forhandlet nedrivningen på plads med eventuelle ejere. 

Fyn kan trøste sig med, at der igennemsnit er blevet to færre tomme huse fra 2010-2016 på Fyn.

På Ærø, Langeland, i Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommune er antallet af tomme huse vokset. 

Oversigt

    Oversigt