15-årig så rummænd på Fyn

Et hemmeligt arkiv fra Flyvevåbnet afslører, at en 15-årig dreng tilbage i 1982 så flere rummænd på Fyn. I følge arkiverne havde drengen nærkontakt af 3. grad med fem menneskelignende rumvæsner.

Den 15-årige dreng var på vej på arbejde, da han en sommermorgen i 1982 så en lysende genstand på en mark i det nordlige Odense. Han steg af cyklen og gik tættere på og her observerede han fem skikkelser ved siden af en genstand, der så ud som to tallerkner lagt ovenpå hinanden.

Rumvæsenerne så menneskelige ud, men var dog ikke højere end 60 cm, havde stort hoved og brystkasse, samt små hofter og ben.

De fem rummænd samlede tilsyneladende prøver og lagde dem i en pose, og da en af væsenerne fik øje på drengen skyndte dig sig ind i den flyvende tallerken og lettede i retning mod Odense.

Beskrivelsen kan læses i Danmarks samlede arkiv over ufoobservationer som blev offentligjort onsdag, og i følge Skandinavisk UFO Information er observationerne fra Fyn meget troværdige og SUFOI afviser, at der kan være tale om svindel, da drengen mangler motiver til at opdigte historien.

Efterlysning

Husmoder så lysende cirkel

Fyn er i det hele taget rig på UFO-observationer.

I arkivet kan man også læse om en 65-årig husmoder ved Faaborg, der i 1994 så en lysende cirkel på aftenhimlen. Kvinden så den lysende cirkel sejle roligt gennem luften i omkring 15 minutter, hvorefter fænomenet forsvandt igen.

I 1991 så en teknikker i Ebberup en rund, orange, blød lyskugle bevæge sig over den sydlige himmel.

Arkivet over UFO-observationer dækker begivenheder i perioden fra 1978 til 2002 og består af 329 sider med uforklarlige observationer.

Oversigt

    Oversigt