15-årig skolepige løj om voldtægt

Det var en falsk anmeldelse, da en 15-årige pige forleden anmeldte, at hun var blevet voldtaget på vej til skole.

Den 15-årige pige har indrømmet, at hun ikke er blevet voldtaget, men ifølge politiet kan hun ikke fortælle, hvad grunden var til, at hun fandt på historien.

- Pigen har erkendt den falske anmeldelse, men hun kan ikke umiddelbart redegøre for, hvorfor hun gjorde det, siger Carsten Justesen, vicepolitiinspektør hos Fyns Politi.

Pigen gav ellers et præcist signalement af tre gerningsmænd, og politiet har nu rejst sigtelse mod den 15-årige.

- Nu rejser vi sigtelsen og så må juristerne se på, hvad en pige på 15 år skal have for det her. Her vil vi selvfølgelig tage pigens alder i betragtning og kigge på de personlige omstændigheder, siger Henrik Justesen.

Oversigt

    Oversigt