15-årige forsøgte indbrud

To 15-årige drenge forsøgte natten til fredag at bryde ind i et haveskur ved en villa på Lindegaards Allé i Odense SØ.

Drengene smadrede en rude og forsøgte at brække en dør i skuret op, men gav op og gik fra stedet.

I mellemtiden havde vidner varskoet politiet, som med en hundepatrulje fik snuset sig frem til de to drenge.

De blev anholdt og afhørt sammen med repræsentanter for de sociale myndigheder og siden løsladt, men er stadig sigtet for indbrudsforsøg, og der bliver både et socialt og retsligt efterspil.

Oversigt

    Oversigt