I det fynske folks tjeneste

15-årige stak af i stjålen bil

To 15-årige nåede på ganske kort tid at få adskillige sigtelser på nakken, inden de blev taget af politiet ved Sorø.

De to 15-årige fra Sjælland var smuttet en tur til Fyn i en stjålen bil.

Klokken 01.20 natten til fredag var de inde på en Statoiltank i Nyborg, hvor de stak af fra regningen. Det fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

De 15-årige tog så turen hjem til Sjælland hen over Storebæltsbroen.

- De har været rigtig dygtige. For de kørte også over broen uden at betale, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til tv2fyn.dk.

De to blev taget på motorvejen ved Sorø, hvor de blev anholdt og sigtet for flere lovovertrædelser.

De skal nu afhøres, hvor de sociale myndigheder vil være til stede.

Ved du noget? Så send os et tip