I det fynske folks tjeneste

15 måneders fængsel for overgreb

01:49

1 af 2

En 20-årig mand blev tirsdag idømt 15 måneders fængsel for krænkelse af et barn og besiddelse af store mængder børneporno.

Manden blev i sommer sidste år grebet på fersk gerning, mens han havde anden kønslig omgang med et dreng i en daginstitution i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Efterfølgende fandt politiet store mængder børnepornografisk materiale på hans telefon og computer.

I retten i Odense erkendte den 20-årige tirsdag begge forhold.

Manden var også sigtet for et overgreb på en 4-årig pige, hvor han kendte familien. Men her fandt politiet ikke tilstrækkelige beviser til at dømme ham.

Udover fængselsstraffen blev manden frakendt retten til at arbejde med børn under 18 år og opholde sig sammen med børn. Samtidig skal han i

en sexbehandlingsordning de næste 1½ til to år.

Den dømte udbad sig betænkningstid med hensyn til anke af dommen.

Ved du noget? Så send os et tip