15 millioner til fynske robotter

Seks fynske virksomheder og Syddansk Universitet får 15 millioner til at udvikle robotteknologien.

Fremme erhvervslivet

Højteknologifonden har doneret 93 mio. kr til fem højteknologiske samarbejder mellem universiteter og danske virksomheder. Og her får de fynske virksomheder 15 mio. kr.

- Højteknologifonden har udvalgt fem platforme til at modtage i alt 93 millioner kroner i støtte. Robotteknologien er udvalgt af Højteknologifondens bestyrelse, fordi det er et område, hvor Danmark i dag har stærke kompetencer, og hvor det erhvervsøkonomiske potentiale er meget stort, fortæller Thomas Bjerre Pedersen, der er kommunikationschef i Højteknologifonden.

De har fået:

Under pres

Det er fem odenseanske virksomheder, et fra Broby og så RoboCluster på Syddansk Universitet, der får del i pengene.

Pengene skal bruges til at videreudvikle robotteknologien, og dermed fremme erhvervsudviklingen på området. Området er nemlig under pres fra lavtlønslande, der i stigende grad overtager produktionen.

Robotter skal vende fiskefileter

Højteknologifonden håber også, at samarbejdet mellem virksomheder og forskningsinstitutioner bliver bedre.

- Vi har i Danmark en vigtig udfordring i at blive bedre til at udveksle viden mellem universiteter og erhvervsliv, så vi skaber mest mulig erhvervsudvikling ud af universiteternes forskningsresultater, siger Thomas Bjerre Pedersen og fortsætter:

- Det er jo meget givende for fx RoboCluster at få afprøvet deres forskning i forhold til virksomhedernes konkrete udfordringer. Hvad skal robotterne for eksempel kunne, når fiskefileterne skal vendes på fabrikken, forklarer han.

Oversigt

    Oversigt