I det fynske folks tjeneste

154 job forsvinder på Vestfyn

154 ansatte på konfekturefabrikken Marcia-Bogø på Vestfyn mister deres job. Virksomhedens nye ejer Toms Fabrikker har besluttet at flytte produktionen til Ballerup. Borgmesteren siger \"at det er som at få en spand koldt vand i hovedet.\"

-

Toms Fabrikker har meddelt at produktionen på Marcia-Bogø i Nr. Åby stopper 1. maj. Marcia-Bogø var indtil i sidste uge ejet af firmaet BonBon, men da BonBon blev solgt til Toms Fabrikker røg Marcia-Bogø med i handlen.

Katastrofe for ufaglærte
De ansatte har fået tilbud om at flytte med til Ballerup, men tillidskvinde Inger Lise Larsen, KAD, siger til Fyens Stiftstidende, at det er der ikke mange ansatte, der vil kunne bruge til noget.

Lukningen af slikfabrikken er ingen kæmpe katastrofe for Nr. Åby Kommune. Byen har én af landets laveste arbejdsløshedsprocenter på 3,9%. Men det kan vise sig at blive katastrofalt for de mange ufaglærte kvinder, der i dag er ansat på Marcia-Bogø. 

\"Det er som at få en spand koldt vand i hovedet. Vi slider i ugevis for at lokke en virksomhed med 8-10 ansatte til kommunen, og så er det jo bittert, når så stor en arbejdsplads forsvinder med et slag, \" siger borgmester Torben Knudsen(V).