I det fynske folks tjeneste

Påsat brand på Mulernes Legatskole: 16-årig elev mistænkt

16-årig dreng mistænkes for at stå bag påsat brand på Mulernes Legatskole i Odense onsdag.

Onsdag omkring klokken et får Fyns Politi en anmeldelse om en brand på Mulernes Legatskole i Odense. Foto: Ole Holbech / TV 2/Fyn

Onsdag eftermiddag klokken lidt over et fik Fyns Politi en anmeldelse om en brand på Mulernes Legatskole i Odense. En 16-årige elev er anholdt og mistænkt for at stå bag branden. 

Det oplyser vagtchefen Ehm Christensen. 

- Umiddelbart lyder anmeldelse på, at der skulle være en brand på et toilet på skolen. Branden har forårsaget meget røg, fortæller vagtchefen til TV 2/Fyn. 

Læs også Mand kørt ind i mur: Taget med en promille på 2,44

Ild i toiletpair

Både brandvæsenet og Fyns Politi kommer hurtigt frem til skolen, hvor de mange elever bliver evakueret af sikkerhedsmæssige årsager. 

Vi finder hurtigt frem til en 16-årig dreng, der går på skolen. Han er blevet taget med på stationen.

Ehm Christensen, vagtchef ved Fyns Politi

Branden bliver hurtigt slukket, og ingen var på noget tidspunkt i fare, fortæller Ehm Christensen. 

Alt tyder på, at det er en rulle med toiletpapir, der er blevet sat ild til. 

16-årig dreng anholdt

Efter branden var slukket gik der ikke lang tid før politiet allerede havde pågrebet en mulig gerningsmand.

- Vi finder hurtigt frem til en 16-årig dreng, der går på skolen. Han er blevet taget med på stationen, og vi skal nu have efterforsket branden og afhørt ham, siger vagtchefen. 

Læs også Se kortet: Så meget fravær har fynske elever

Ehm Christensen kan ikke fortælle, hvorfor politiet så hurtigt kommer på sporet af drengen, og om der er nogen, der tipper dem.