16-årig slynget ud af bil og dræbt

En 16-årig ung mand fra Odense mistede natten til onsdag livet ved en ulykke i Nykøbing Mors.

Den 16-årige var passager i en bil, der med høj fart kørte ind i en lygtepæl.

Manden blev slynget ud af bilen og blev erklæret død ved ankomsten til Thisted Sygehus.

- Det tyder på, at der er kørt alt for stærkt, og at der har været spiritus involveret, fortæller politikommissær Ralf Hove Larsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
 
Bilen blev ført af en 22-årig mand fra Odense.

Vis stort kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt