16 anholdt for at smugle smøger

Natten til fredag blev 16 personer anholdt på Kolding Havn for at smugle cigaretter fra Rusland til Danmark.

Omkring 88.000 cigaretter beslaglagde Sydøstjyllands Politi efter en større anholdelsesaktion på Kolding Havn natten til fredag. 16 personer blev anholdt for at smugle cigaretterne med skib fra Rusland til Danmark.

I løbet af fredagen skal skibet ransages, og klokken 12 skal tre af de anholdte fremstilles i grundlovsforhør, hvor de kræves varetægtsfængslet.

Rigspolitiet, Skat Sydjylland og Fyn samt Sydøstjyllands Politi stod bag anholdelsesaktionen.

Oversigt

    Oversigt