16-årig anholdt for knivstikkeri

En dreng på 16 år bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i Odense for et knivstikkeri mod en 19-årig i søndags under et familieopgør.

Samtidig har politiet onsdag anholdt en 21-årig mand, der også er sigtet for knivstikkeriet. Han blev fremstillet i et grundlovsforhør torsdag.

Den 16-årige blev tirsdag eftermiddag anholdt af Fyns Politi. Politiet mistænker den 16-årige for at stå bag knivstikkeriet, hvor den 19-årige blev stukket 13 gange og indlagt med indre blødninger.

Han er dog uden for livsfare. Knivstikkeriet foregik på Carl Blochs Vej i Odense. Da politiet nåede frem, flygtede en gruppe på en halv snes mænd, mens den 19-årige lå blødende tilbage på gaden.

Fyns Politi har oplyst, at der kan være tale om et familieopgør, da der dagen forinden havde været uoverensstemmelser i familien.

Oversigt

    Oversigt