I det fynske folks tjeneste

16-årig dreng stukket med kniv i benet i Vollsmose

Offeret meldes udenfor livsfare - men ingen vil rigtig hjælpe politiet med opklaringen af knivstikkeriet.

Offeret meldes udenfor livsfare - men ingen vil rigtig hjælpe politiet med opklaringen af knivstikkeriet.

En 16-årig dreng blev onsdag aften stukket i benet i Vollsmose. Politiet leder fortsat efter gerningsmanden, skriver Fyns.dk.

Adskillige politipatruljer og to ambulancer blev onsdag klokken 19.58 kaldt til Egeparken i Vollsmose efter en anmeldelse af et knivstikkeri.

Politiet fandt to 16-årige drenge. Den ene blødte fra et knivstik i benet, mens den anden havde overfladiske knubs. De to meldes udenfor livsfare.

De to drenge ville ikke selv fortælle, hvor overfaldet var sket og hvorfor. De blev kørt til Odense Universitets Hospital til behandling. Politiet fortsætter efterforskningen.

- Personkredsen vil ikke rigtig bidrage til efterforskningen, så vi efterforsker stadig og er ved at finde ud af, hvor det er foregået, siger politikommissær Jesper Pedersen fra Fyns Politi til fyens.dk.

Ved du noget? Så send os et tip