16-årig fængslet for knivrøverier i Søndersø

En kun 16-årig mand fra Søndersø blev onsdag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for to dramatiske gaderøverier mod ældre mennesker i den nordfynske by. Manden blev anholdt tirsdag.

Gaderøverierne blev begået tirsdag den 13. oktober omkring klokken 14.25 og onsdag den 14. oktober cirka klokken 11.50.
Bevæbnet med en kniv truede røveren i begge tilfælde ældre mennesker til at udlevere penge. Ofrene er en 80-årig mand og en 82-årig kvinde.

Politiet fandt frem til den 16-årige ved hjælp af vidneforklaringer.

Røverierne har tidligere fået den lokale landbetjent til at stå frem i Fyens Stiftstidende og opfordre byens borgere til at holde sig på vejene i stedet for at benytte den afskærmede gangsti, hvor røverierne fandt sted.

I retten erkendte den unge mand ifølge Fyens Stiftstidende det ene røveri, mens han nægtede det andet.

Oversigt

    Oversigt