I det fynske folks tjeneste

16-årig pige dræbt af Svendborg-toget

Det kostede hende livet, da en 16-årig pige fra Odense lørdag aften kørte ind mellem bommene ved en jernbaneoverskæring.

Den 16-årige pige mistede livet her ved jernbaneoverskæringen ved Hjallesegade

En 16-årig pige fra Odense blev dræbt, da hun lørdag aften ved 20-tiden blev kørt over af Svendborg-toget.

Pigen kom cyklende ad Hjallesegade i Odenses sydlige del, da hun passerede jernbaneoverskæringen og kørte ind mellem bommene på sin cykel. I samme nu blev hun ramt af toget, oplyser politiet.

En læge, der kørte sin i bil umiddelbart bag pigen, tilså hende straks efter ulykken, men måtte konstatere, at hun var dræbt på stedet. Forældrene er underrettet.