I det fynske folks tjeneste

16-årig pige stukket med kniv

En 16-årig pige fra Odense overlevede et drabsforsøg, hvor hun blev stukket med en kniv tæt på hjertet. Gerningsmanden er stadig på fri fod.

Under en fest i Ørstedgade natten til søndag blev en 16-årig pige stukket med en kniv tæt på hjertet af en 19-årig mand.

Gerningsmanden kom op at skændes med den 16-åriges kæreste og efter en del tumult greb den 19-årige mand pigen om halsen og stak hende.

Manden stak af og politiet indledte jagten på ham, men foreløbig uden held. Pigen blev opereret på OUH, og er nu uden for livsfare.

Den 19-årige er i øjeblikket prøveløsladt efter en dom for vold, og politiet var allerede tidligere på aftenen på udkig efter ham, fordi han havde nikket en anden mand en skalle.