17-årig knallertfører mister livet på genåbnet Lillebæltsbro

Den ene af to unge mænd, der natten til søndag kørte på en knallert over Den Gamle Lillebæltsbro og ramte ind i kantstenen, har mistet livet.

To unge mænd på 17 og 19 år var natten til søndag på vej over Den Gamle Lillebæltsbro, da de pludselig mistede herredømmet over den knallert, de kørte på. 

- De kører to på en knallert og rammer kantstenen mellem vejbanen og fortovet, siger vagtchef ved Fyns Politi Thomas Bentsen, der oplyser, at ulykken skete klokken 02.21. 

Stedet, hvor de ramte, var lige ud for en del af broens jernkonstruktion. Det betød, at den 17-årige fører af knallerten mistede livet, og at den 19-årige er kommet voldsomt til skade. 

- De kørte formegentlig fra Fynsiden til Jyllandsiden, siger vagtchef ved Fyns Politi Thomas Bentsen. 

Han oplyser, at ingen af de to unge mænd havde hjelm på, da ulykken fandt sted. 

De pårørende til de unge, der begge er fra Fredericia-området, er underrettet. 

Oversigt

    Oversigt