I det fynske folks tjeneste

Bil med fem personer forulykket: 17-årig pige kvæstet

En 18-årig mand fra Odense er mistænkt for spirituskørsel efter solouheld, hvor 17-årig kvindelig medpassager er kommet til skade. 

Bilen blev ført af en 18-årig mand fra Odense. Han er mistænkt og sigtet for at have kørt spirituskørsel. Foto: Alexander Aagaard

Der er natten til lørdag sket en færdselsulykke på Bjerregårdsvej øst for Faaborg.

Læs også To fængslet efter stort fund af stoffer – skunklaboratorier afsløret på Fyn

En 17-årig pige er kommet til skade, oplyser vagtchef hos Fyns Politi Anders Furbo Therkelsen til TV 2/Fyn. 

- Det er en ung mand, der mister herredømmet over sin personbil. En kvindelig passager kommer til skade, men det er ikke livstruende, siger Anders Furbo Therkelsen. 

Sigtet for spirituskørsel

Den 17-årige pige, der er fra Svendborg, blev efter ulykken kørt på skadestuen. Der var i alt fem personer i den forulykkede bil. 

Ulykken skete klokken 03.15. Bilen blev ført af en 18-årig mand fra Odense. Han er mistænkt og sigtet for at have kørt spirituskørsel.

Der er blevet taget en blodprøve, som senere vil vise, om manden var påvirket af spiritus.