I det fynske folks tjeneste

17-årig pige fængslet for skolebrand

En 17-årig pige er varetægtsfængslet og sigtet for brandstiftelse på Nordre Skole i Svendborg i januar.

En 17-årig pige er varetægtsfængslet indtil d. 31. maj.

Retten i Svendborg fængslede pigen indtil foreløbig 31. maj.

- Fængslingen er sket af hensyn til efterforskningen, siger politiadvokat Lars Ole Pedersen fra Fyns Politi.

Han kan ikke umiddelbart oplyse, hvordan pigen stiller sig til sigtelsen for ildspåsættelse, eller hvor hun skal tilbringe varetægtsfængslingen.

Dommeren i Svendborg nedlagde forbud mod at referere fra grundlovsforhøret.

Ved branden lørdag nat 29. januar blev der sat ild til nogle kælderlokaler, hvor gerningsmændene havde anlagt bål.

Nogle pædagoger og elever fra en ungdomsskole overnattede på skolen, men dog ikke i samme fløj som gerningsstedet.

Gruppen af børn og voksne opdagede til alt held røgen, da den trængte ind i lokalet, de sov i. De kom ud uden at komme til skade.

Branden gik blandt andet ud over et håndarbejdslokale og et socialpædagogisk værksted, hvor den anrettede brand- og sodskader.