I det fynske folks tjeneste

17-årig sigtet for grov vold

En ung mand på 17 år gik natten til lørdag amok med et bælte. Uden nogen anledning slog han pludselig løs på en 18 årig mand, der sad og spiste pizza i Brandts Passage i Odense.

Husker ikke noget

Politiet var i nærheden og greb voldsmanden på fersk gerning.
Da var den 18-årige mand blevet  slået til blods med bæltespændet  og måtte til behandling på skadestuen.

Til politiet har den 17-årige forklaret at han sammen med en kammerat jagtede to mænd, som de havde  haft et sammenstød med. Mændene slap væk og politiet mener at den 17-årige gik amok i  frustration. Selv husker han intet om overfaldet.

Surrogatfængslet

Den 17-årige, som er kendt af politiet for tidligere voldlige overfald, blev lørdag formiddag i et grundlovsforhør sigtet for grov vold.
Han blev varetægtsfængslet i fire uger i surrogatfængsel på grund af sin alder.