I det fynske folks tjeneste

18-årig varetægtsfængslet for brandstiftelse

En 18-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et forsøg på brandstiftelse i Kerteminde tidligt fredag morgen.

En 18-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et forsøg på brandstiftelse i Kerteminde tidligt fredag morgen. Foto: Kim Haugaard - Scanpix & ritzau

En 18-årig mand er efter et grundlovsforhør fredag eftermiddag ved Retten i Odense blevet varetægtsfængslet i fire uger i surrogat.

Den 18-årige er sigtet for forsøg på brandstiftelse i Kerteminde. Tidligt fredag morgen knuste den 18-årige mand en rude i døren til en cricketklub i Kerteminde.

Manden skaffede sig derved adgang til klubben, hvor han hældte brandbar væske ud på gulvet. Oveni det havde han medbragt to molotovcocktails, der stod uden for klubhuset.

Nægter sig skyldig

Politiet modtog anmeldelsen klokken 06.33 og ankom kort derefter til stedet, hvor de kunne anholde den 18-årige mand, inden episoden udviklede sig yderligere.

Den 18-årige nægter sigtelsen, fortæller politiet.

Af hensyn til efterforskningen har politiet ikke yderligere oplysninger til sagen. 

Læs også Politi: Mand ville beføle små piger i fynsk supermarked