18-årig død efter trafikulykke

En 18-årig mand døde søndag af de kvæstelser han pådrog sig under en trafikulykke i Strib ved Middelfart natten til lørdag. 

Tre 18-årige kammerater fra Middelfartområdet var natten til lørdag på vej ad Vestergade i Strib, da føreren mistede herredømmet over bilen og torpederede en kampesten.

Den afdøde sad på forsædet og blev slynget ud af frontruden.

Hårdt kvæstet blev han kørt til OUH, hvor han døde, søndag.

De to andre mænd slap med skrammer.

Føreren af bilen var spirituspåvirket og kørte formentlig med høj fart, da ulykken skete.

Oversigt

    Oversigt