18 fynboer i fyrværkeriulykker

Fire børn og 14 voksne kom til skade på Fyn som følge af fyrværkeri. Det er et fald på 25 procent i forhold til sidste nytår.

To ud af tre af de personer, der kom til skade var mænd. Det viser tal fra Ulykkesanalysegruppen.

Og det var også en yngre mand, der fik den alvorligste skade efter et kanonslag eksploderede i hånden på ham. Manden blev indlagt på OUH.

 

Se hele interview med Jens Lauritsen fra Ulykkesanalysegruppen på OUH

 

- Der har heldigvis været færre skader i forhold til sidste år. Så det er en god nyhed. Desværre er nogle af dem også alvorlige. 

- Det er tilskuerne, som ikke har haft briller på. Og så er det de unge mænd, der har fyret noget af - og nogle af dem har så også brugt noget ulovligt fyrværkeri, siger overlæge Jens Lauritsen fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.

 

FAKTA:

60 procent af skaderne var på hænderne. 

30 procent af skaderne var i hovedet (heraf var 22 procent øjenskader)

Raketter var skyld i hver tredje ulykke - mens batterier stod for hver fjerde af tilfældene.  

To ulykker skete efter brug af kanonslag/ulovligt fyrværkeri.

Gennemsnitsalderen er 22 år (2-46 år)

1 er indlagt efter en ulykke - og 12 har haft behov for ambulant opfølgning

 

 

 

Oversigt

    Oversigt