18 karat guld: Ti overraskende ting om borgmesterkæder

Selv om der har været borgmesterkæder siden 1200-tallet, er det et relativt nyt fænomen herhjemme.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er borgmesterkæden forsvundet, og derfor blev kommunens nye borgmester, Hans Stavnsager (S), nødt til at få Årslevs gamle borgmesterkæde hængt om halsen.

Det er ikke første gang, at en af de prestigefyldte borgmesterkæder, der traditionen tro deles ud efter kommunalvalget i landets kommuner, er forsvundet.

I disse dage får flere fynske borgmestre kæden om halsen som symbol på sejren ved valget 21. november. 

Hans Stavnsager forstår godt, hvis nogen undrer sig over borgmesterkæden, han fik om halsen mandag aften. Det er nemlig ikke kommunens rigtige kæde.

Herunder har TV 2/Fyn samlet ti overraskende ting om borgmesterkæderne, der bliver hængt om halsen, når konstitueringerne er faldet på plads.

1: Tyske bykonger

Der har været borgmestre i Danmark i cirka 700 år, men borgmesterkæden er et relativt nyt fænomen herhjemme. I 1930’erne begyndte de første storbykommuner at bruge kæder, og cirka halvdelen af de mindre kommuner fulgte efter i forbindelse med kommunalreformen i 1970. Inspirationen er hentet fra Tyskland, hvor borgmestrene har modtaget en kæde siden 1200-tallet.

2: Hvem betaler?

Det er som regel ikke kommunen og dermed heller ikke borgerne, der betaler borgmesterkæderne. Det er ofte en gave fra de lokale handelsstands- eller borgerforeninger.

3: Får alle borgmestre en kæde?

Langt fra alle kommuner har borgmesterkæder. Det gælder blandt andre Syddjurs Kommune, Skagen Kommune og Københavns Kommune.

4: Den dyreste borgmesterkæde

Den dyreste borgmesterkæde har en værdi af 300.000 kroner.

5: Stjal borgmesterkæde

Borgmesterkæden i Faaborg-Midtfyn Kommune er forsvundet, men det er bestemt ikke første gang, at en fynsk kommune ikke kan finde sin borgmesterkæde. Det samme skete i Odense i 2009, hvor den blev stjålet af en ung mand, der dog afleverede den tilbage igen. Se arkivklippet herunder:

Jagten på borgmesterkæden i Odense

6: Kong Frederik 3.

Kong Frederik 3. forærede i 1661 de fire borgmestre i København en guldkæde som tak for de københavnske borgeres forsvar af byen under svenskernes belejring. Traditionen blev dog ikke ført videre, og hverken overborgmesteren eller borgmestrene i hovedstaden har i dag borgmesterkæder.

7: Symbol på magt

De tyske bykonger brugte deres borgmesterkæder som symbol på magt. I Danmark bæres den primært ved royale besøg og borgmesterindsættelserne. 

8: Sjældent med detaljerigdom

Selv om den tyske borgmesterkæde er stor og kostbar, har den danske borgmesterkæde sjældent større detaljerigdom. Den består typisk af en kæde og en stor midtermedalje. Byvåbnet er ofte fortolket af en lokal kunstner.

9: 18 karat guld

Borgmesterkæderne er typisk lavet af forgyldt sølv, men i eksempelvis Aarhus, Frederikshavn og Hillerød er kæden i 14 karat guld. I Sæby er borgmesterkæden fremstillet i 18 karat guld.

10: Historien bag Ærøs borgmesterkæde

På Ærø var borgmesterkæden en gave fra øens borgere, der samlede sammen i 1965 til en kæde, der blev overrakt borgmester Arne Sækmose lillejuleaften. Dengang bestod kæden af Ærøskøbings lindetræ fra det gamle segl fra 1629.

Kilder: Danske Kommuner, Dansk Center for Byhistorie, Ærø Kommune 

Oversigt

    Oversigt