18 nominerede til Den Fynske Kulturpris

De 10 fynske kommuner har nu fundet de kandidater, der skal nomineres til Den Fynske Kulturpris. Prisen er på 75.000 kroner og bliver uddelt på Hindsgavl Slot til november.

Kulturprisen går til en kulturbegivenhed eller et værk af høj kunstnerisk kvalitet, der i årets løb har givet publikum en særlig oplevelse.

Kommunerne på Fyn må nominere hver to kandidater, og i år har Kerteminde og Middelfart kun indstillet en kandidat hver. En fagjury udvælger fem finalister bland de 18 nominerede, og Kulturregion Fyns politiske styregruppe udpeger vinderen på baggrund af fagjuryens anbefalinger.

- Hvert år skaber lokale kræfter store og små, klassiske og skæve kulturoplevelser på Fyn. Det viser vi anerkendelse af og opbakning til med Kulturprisen, som alle 10 kommuner står bag, siger Lene Høsthaab, formand for Kulturregion Fyn.

Blandt de indstillede kandidater er både teaterforestillinger, musik, festivaller og film. Sidste år vandt Phono Festival, hvor elektronisk musik i skaber anderledes hoplevelser for publikum.

- Vi blev meget overraskede over at vinde, og glade for en modig anerkendelse af at fynsk kultur kan være noget som Phono. Prisen har været med til at rykke folks opfattelse af, at fynsk kultur også kan være anderledes, moderne og med international referenceramme, fortæller leder af Phono Festival, Mikkel West.

Og de nominerede er:

Ærø

Ærø Jazzfestival 2012

Søsætningen af Bonavista 2012

Nordfyns Kommune

Filmprojektet: "Vores sted"

Revyforestillingen: "Halløj i Æteren"

Svendborg Kommune

Brecht-festivalen i Svendborg, 2012: "Dage med Brecht"

Korfestivalen Syng Sydfyn 2012

Odense

Morgenrock - program 12/13

Teatret Slotsgården: Erasmus Montanus

Langeland

Kunstnernes åbne døre 2013

Stoense Kirke Sommerkoncerter - programmet 2012

Middelfart

Hindsgavl festival 2012

Assens Kommune

Carl Nielsens Masterclass 2012

"Toner fra strimlen" - Assens Musikskoles sommerkoncert 2012

Faaborg-Midtfyn

Faaborg Børnefestival 2012

Afgangsfilmene fra den alternative filmuddannelse 18 Frames: "Ronja vs Rania", "LIV" og "Timerne med Christine"

Nyborg

Nyborg Kampmarked 2012

Kongens fadebur

Kerteminde

Mit Kerteminde 2013 - et samarbejde mellem Kerteminde Musikskole, Østfyns Museer, Kerteminde Kino samt Kerteminde Kommunale Ungdomsskole

Se mere på Kulturregionfyn.dk

Oversigt

    Oversigt