189 bilister tankede gratis benzin

189 bilister kunne onsdag eftermiddag tanke gratis benzin i Odense. Shell forærede nemlig brændstof væk, da en tanskstation skiftede navn.

Det er den tidligere Metax-station på Sivmosevej i Odense, der onsdag skiftede navn til Shell Express. Og i den forbindelse kunne bilisterne fra klokken 12 og én time frem tanke gratis benzin.

Det forsøgte op mod 1000 mennesker at gøre, men det var altså kun en femtedel af dem, der nåede målet, inden fristen var udløbet.

Fyns Politi fortæller, at der i forbindelse med onsdagens happening var den del trafikpropper på vejene i området. Derfor måtte politiet køre til stedet for at få trafikken til at glide igen.

Oversigt

    Oversigt