19-årig anholdt på togtoilet med stjålne mobiler

Togkonduktør opdagede en kendt tyveknægt og tilkaldte politiet.

En opmærksom togkonduktør genkendte i nat en 19-årig mandlig asylansøger, der tidligere havde været involveret i tyverier om bord på togene. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist.

- Konduktøren tilkaldte os og holdt øje med manden, hvilket manden blev opmærksom på og gemte sig ude på toilettet, fortæller Kenneth Taanquist.

Hvor manden havde siddet, fandt politiet en stjålet computer.

- Da vi fik ham ud fra toilettet, fandt vi også tre-fire mobiltelefoner skjult under skraldeposen. Dem antager vi også, kommer fra ham, siger Kenneth Taanquist.

Den 19-årige mand bor på Sjælland. 

Oversigt

    Oversigt