19-årig blev slået med flaske i hovedet

En 23-årig mand blev natten til torsdag anholdt, efter at han slog en 19-årig mand i hovedet med en flaske på diskotek Crazy Daisy i Svendborg.

Ifølge vagtchef ved Fyns Politi, Erik Halkjær, pådrog offeret sig en to centimeter flænge i hovedbunden, men han havde ikke brug for behandling på sygehuset.

Den 23-årige mand blev anholdt på stedet og sigtet for grov vold - politiets anklager skal nu vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Oversigt

    Oversigt