19-årig druknet under ferie i Spanien

Familieferie i Spanien rammes af drukneulykke. 19-årig er druknet i en swimmingpool i feriebyen Lloret de Mar.

En 19-årig mand fra Odense er druknet under en ferie i Spanien, skriver Fyens Stiftstidende.

Ulykken skete mandag i en swimmingpool i feriebyen Lloret de Mar nær Barcelona, hvor den 19-årige var på ferie sammen med sin familie.

Ifølge Udenrigsministeriet er de pårørende underrettet, og et forsikringsselskab har bistået familien på stedet.

Avisen skriver, at familien er på vej hjem.

Oversigt

    Oversigt