19-årig elev stukket med kniv i jalousidrama på skole

En kvindelig 19-årig elev blev her til formiddag stukket ned på Svendborg Handelsskole. Kvinden blev ramt af knivstik i maven og i skulderen.

-

En 19-årig kvindelig elev blev her til formiddag stukket ned på Svendborg Handelsskole. Kvinden blev ramt af knivstik i maven og i skulderen og blev umiddelbart efter overført til Sygehus Fyn Svendborg. Ifølge skolens direktør var hun ved bevidsthed, da hun blev overført.


Knivdramaet fandt sted ved handelsskolens toiletter

Det var en af skolens andre elever - en 17-årig pige - der begik overfaldet. Det fandt sted omkring klokken 9.30 ved et af skolens toiletter. Den 17-årige overfaldt den 19-årige med en 25 centimeter køkkenkniv, som politiet formoder den 17-årige har haft med hjemmefra.

Ifølge politiet i Svendborg var motivet jalousi. Elever fra skolen har forklaret, at de var vidner til en heftig diskussion om drenge og kærester.

På operationsbordet

Omkring klokken halv ti om formiddagen rykkede de to piger afsides for at diskutere, hvorefter den yngste stak den 19-årige i maven og i skulderen med en kniv. Den hårdt sårede pige blev omgående kørt til skadestuen og herefter bragt til Odense Sygehus, hvor hun straks blev lagt på operationsbordet.

Lægerne valgte at lægge den 19-årige i narkose med det samme. Det indikerer, at knivstikkene er alvorlige.

Efter knivstikkeriet blev Falck og politiet alarmeret, mens en af skolens lærere, der er sygeplejerske, tog sig af knivofferet. Efter knivstikkeriet meldte den kvindelige gerningsmand sig i skolens reception og afleverede gerningsvåbenet. Hun har overfor politiet tilstået knivoverfaldet og fremstilles i grundlovsforhør torsdag klokken 9.40.

Ingen af de to piger er kendt af politiet for nogle former for kriminalietet. 

Krisehjælp

Direktøren for Svendborg Handelsskole, Aksel Strømkjær, siger til TV 2/Fyn, at alle på skolen er meget chokerede over overfaldet,  og alle der har behov for det får nu tilbudt professionel krisehjælp.

På baggrund af overfaldet vil skolen i fremtiden snakke med alle elever om \"hvilke værdier\", der gælder på skolen.

Oversigt

    Oversigt