19-årig fik tre år for røveri

Ung mand dømt for bankrøveri på Fyn. Han truede sig til godt 100.000 kroner med en softgun. Den 19-årige Hussein Abdi Dirye er af en domsmandsret i Odense idømt tre års fængsel for røveri og røveriforsøg i februar i år i Odense-området

-

Ung mand dømt for bankrøveri på Fyn. Han truede sig til godt 100.000 kroner med en softgun. Den 19-årige Hussein Abdi Dirye er af en domsmandsret i Odense idømt tre års fængsel for røveri og røveriforsøg i februar i år i Odense-området.

Den 28. februar gik han ind i Danske Banks afdeling i Bullerup i det nordøstlige Odense med en softgun og truede sig til godt 100.000 kr. Fire dage forinden forsøgte han det samme i Nordeas afdeling i Kochsgade, men fik intet udbytte, da det er en pengeløs bank. Bagefter tog han hjem til sin 22-årige kammerat Wassim Daabas. Han blev frifundet for medvirken til røveriet i Danske Bank, men dømt for hæleri med hensyn til udbyttet, idet han løb med nogle af pengene.

Han blev således idømt fængsel i ét år og tre måneder, fordi han i forvejen havde en reststraf på 207 dage, som blev udløst. Begge, der fortsat skal være fængslet, modtog deres dom. /ritzau/

Oversigt

    Oversigt